Astacidea DK 765 Ex. coll. Danekræsamlingen, SNM, København. Krebsdyr, hummer (Astacidea, infraorden), fundet på Trelde Næs, Fredericia. Fotos ©: Sten Lennart Jakobsen To klosakse af hummer bevaret i en lerjernstenskonkretion 195 x 140 x 45 mm. Den ene - en venstre knuseklo er 3D bevaret hvoraf kun spidsen af propodus, den faste finger, mangler. På manus' (håndens) overside forsynet med 4 kraftige torne. Den anden klosaks - en skæreklo - er bevaret som et aftryk, hvor man på den fremstillede afstøbning kan se to rækker af 4 torne på oversiden af manus. Tilstedeværelsen af to forskellige typer klosakse viser, at de stammer fra samme individ. Hummere har to forskelligt udformede klosakse, hvor den ene bruges til at knuse med og den anden til at gribe, skære og manipulere føden med. Desværre er skjoldet ikke bevaret, som er det eneste artsdiagnostiske skeletelement. Fossile rester af Astacidea, hummerlignende krebsdyr, er sparsomt repræsenteret i Eocæn. Det er samtidig sjældent at man har begge klosakse bevaret af samme individ. I det plastiske ler ved Trelde Næs er krabber jævnlig forekommende. 8 arter blev beskrevet af Joe Collins og Sten Lennart Jakobsen i 2003, hvorimod rester af langhalede krebsdyr, Astacidea, er sjældne. Se DK 765 i Statens Naturhistoriske Museum, Danekræsamlingen. Referencer og Litteratur 2003 Collins J.S.H., Jakobsen, S.L.: New crabs (Crustacea, Decapoda) from the Eocene (Ypressian/Lutetian) Lillebælt Clay Formation of Jutland, Denmark. Bulletin of the Mizunami Fossil Museum 30, s. 63-79.