MyFossils

Luk Chelonia (orden)
Chelonia DK 884  Skjold af lille havskildpadde Ex. coll. Danekræsamlingen, SNM, København.

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen

Stykket er fundet på Trelde Næs og stammer fra Lillebælt Leret, så den er mellem 49 og 47 millioner år gammel (Eocæn: Ypresien-Lutetien).

Dk 884 er et velbevaret stykke fossilt skjold af en havskildpadde, hvor 6½ af hudpanserpladerne over ryghvirvelpladerne og de midterste del af de tilsvarende ribbensplader er tilstede. Der er også tydelige, sekskantede aftryk af kanterne fra hornpladerne fra yderhuden. Endelig kan der anes omridset af ryghvirvlerne under ryghvirvelpladerne (som er (sammenvokset hos skildpadder).

Der er tale om et ungdyr, bedømt ud fra de tydelige, hajvåbne suturer imellem skjoldets benplader. Der synes også at være spor af bioerosion enkelte steder på skjoædet. En samling af erosionshuller på ribbenspladerne i den ene side af fossilet er sandsynligvis nutidigt, mens et større ovalt huli en ryghvirvel er forhistorisk.

Fossilet er meget nænsomt præpareret fra oversiden, der kan sandsynligvis frempræpareres dele af undersiden af skjoldet og ryghvirvlerne, men det kræver atstykkets stabilitet først afprøves og eventuelt stabiliseres.

Hudpanserpladerne af havskildpadder er ikke specielt diagnostiske, men det er klart at stykket tilhører de egentlige havskildpadder (familien Cheloniidae). Det er ikke sandsynligt, at en præparation af undersiden vil fremdrage flere informationer, da ryghvirvlernes form heller ikke er specielt diagnostiske.

Ved sammenligning med DK 882 og DK 883, kunne DK 884 passe i størrelse og form med disse, og sagtens stamme fra et dyr af samme art og udviklingstrin.

DK 884 blev erklæret for Danekræ ud fra sin videnskabelige og særligt udstillingsmæssige værdi.

Se klassifikation.

Se DK 884 i Statens Naturhistoriske Museum, Danekræsamlingen.


Chelonia 5A003  Halshvirvel fra en havskildpadde Denne lille hvirvel fra en havskildpadde er et rigtigt godt eksempel på et fejlskøn.
En nodul med form og størrelse af et dueæg havde kun to mørke pletter i overfladen, som umiddelbart lignede torntappe på en fiskehvirvel.
Det er det tydeligvis ikke.

Klik her for at se hvirvlen fra alle sider.

Fotos ©: Mogens R. Madsen


Chelonia 5A002  Skjold af juvenil havskildpadde set fra oven Skjold af juvenil havskildpadde set fra siden Dette lille indkapslede skjold fra en juvenil havskildpadde er ikke bearbejdet eller præpareret på nogen måde, da det fremgår tydeligt hvad det er.
Set fra siden er 7 af 9 ribben tydelige. Om nr. 1 og nr. 9 er bevaret er ikke helt bestembart, men det vil en CT-scanning kunne afsløre.

Ifølge oplysninger fra SNM (B. Lindow) kan en CT-scanning også vise suturerne i skjoldet, så det burde være muligt at bestemme dyret til art eller slægt.

Fotos ©: Mogens R. Madsen


Chelonia 5A004  Skjold af juvenil havskildpadde set fra oven Skjold af juvenil havskildpadde set fra siden
Undersiden af et lille indkapslet skjold fra en havskildpadde.

Oversiden af skjoldet er ikke særlig interessant før stykket er præpareret. En eventuel CT-scanning vil muligvis kunne indikere slægt og art.

Fotos ©: Mogens R. Madsen