Ralliformes? DK 260a Ex. coll. Danekræsamlingen, SNM, København. Brystben fra fugl (sternum) fundet på Trelde Næs, Fredericia. Foto ©: Sten Lennart Jakobsen. Fossilet (OE0169) er delvist præpareret af finder så venstre del af brystplade og kam er blotlagt. Før præparation lå brystbenet i et aflangt, ægformet nodul på ca. 4,5 cm x 3 cm, hvor formen af nodulet har betinget fossilets ydre form. Det meste af kammens ydre kant er bevaret og viser, at kammen er dyb og buet. En del af brystpladens venstre sides, laterale kant er bevaret og viser at brystbenet har været meget smalt og at ribbenfæsterne har siddet forholdsvist langt bagud. En anelse af kammens top er slidt af, men som for stykke OA1143 er der flere karakteristiske detaljer, som tyder på slægtskab med nutidens vandhøns (orden Ralliformes) og vadefugle (orden Charadriiformes). Se DK 260 i Statens Naturhistoriske Museum, Danekræsamlingen. Ralliformes? DK 260b Ex. coll. Danekræsamlingen, SNM, København. Brystben fra fugl (sternum) fundet på Trelde Næs, Fredericia. Foto ©: Sten Lennart Jakobsen. Fossilet (OA1143) er delvist frempræpareret af finder så venstre del af brystplade og kam er blotlagt. Før præparation lå brystbenet i et aflangt, ægformet nodul på ca. 4,5 cm x 3 cm, hvor formen af nodulet har betinget fossilets ydre form. Hullet som ses i kammens anteriore konkavitet er fremkommet ved præparation. Kammens yderkant er ikke komplet bevaret, men øverst på kammen ses karakteristiske detaljer. Venstre brystplades kant af er ligeledes ikke komplet, men brystpladen har haft en dyb indskæring (mere end halvdelen af knoglens totale længde) nederst, hvoraf den inderste kant er intakt. Denne kants indsnævring mod kammen tyder på, at brystbenets længde som bevaret er tæt på den oprindelige længde. De morfologiske detaljer og proportioner viser stor lighed med nutidens vadefugle (orden Charadriiformes) og vandhøns (orden Ralliformes). Se DK 260 i Statens Naturhistoriske Museum, Danekræsamlingen. Referencer og Litteratur 2008 Niels Bonde, Stig Anndersen, Niels Hald og Sten Lennart Jakobsen: DANEKRÆ - Danmarks bedste fossiler, GYLDENDAL