MyFossils

Trelde Næs er hævet havbund, med lag af plastisk ler fra Nedre til Mellem Eocæn. Flere steder ses foldninger forårsaget af gletschere, formentlig fra den seneste istid. Vanddybden menes at have været op til 200 m i skiftende perioder og ned til ca. 80 m i det tidlige Eocæn [Ypresien].

Det plastiske ler på Trelde Næs, Lillebælt Leret, sammenlignes ofte med London Leret, da der rent tidsmæssigt er en overlapning. Faunaen de to steder har dog været meget forskellige, idet London Leret må formodes at være aflejret tæt på land med følgende ringe vanddybde, og Lillebælt leret er aflejret langt ude i det der betegnes som Nordsøbassinet. Det afspejler sig også i de fossile fund, idet f. eks. hajtænder der er hyppige i London Leret er sjældne i Lillebælt Leret og omvendt.
Også bundfaunaen i Lillebælt Leret må formodes at vise forskelle, men den er endnu ikke særligt omfattende dokumenteret.
Af typiske eocæne fossiler kan nævnes:  haj- tænder og ryghvirvler, krabber, ormerør, fisketænder, snegle og muslinger.

Man skal være opmærksom på, at fossiler fra eocæn ofte(-st) optræder i form af ledefossiler. Det kan være, at dyret er helt eller delvist pyritiseret og som sådan indlejret i en knold af mangancarbonat eller fosforit (nodul). De går under den lidt populære betegnelse "krabbeboller", fordi mange af dem indeholder en krabbe. De fleste indeholder dog ikke noget der umiddelbart kan bestemmes.

Aragonitskaller fra mollusker og otolither bevares normalt ikke i det plastiske ler, hvorfor snegle og muslinger vil være enten aftryk i mangancarbonat, eller pyritudfyldninger hvor kun kernen er bevaret. Sidstnævnte findes ofte i de såkaldte pyritbælter, der lejlighedsvis ligger blottede. Kerner kan normalt ikke bruges til at artsbestemme dyret. Det kan derimod aftryk i mangancarbonat. I en formgummi-afstøbning fremstår dyret i sin naturlige form, med de detaljer der måtte være bevaret.

Af lidt sjældnere fund kan nævnes rester af hvirveldyr; først og fremmest fisk, men også skildpadder og fugle. Krebsdyrgruppen er på det seneste blevet beriget med 8 nye krabbearter, og søknælere, der selv på verdensplan anses for at være særdeles sjældne, er fundet i et anseligt antal. Dog mest som sporfossil.

Endelig skal nævnes den store mængde sporfossiler der er at finde på Næsset. En stor del af manganknoldene vil vise spor efter en aktivitet. Nogle har blot fået et navn som type, f. eks. visse gravegange. Andre kan direkte bestemmes efter dyret der har forårsaget det, f. eks. sneglekoprolitter.

Som de fleste danske strande, er der også rige muligheder for glacialt aflejrede fund, bl.a. fra kridttiden. Typiske Gotlands-fossiler og ledeblokke fra Ordovicium og Silur er almindelige, formentlig fra tidligere istider. Mere sjældne er kambriske blokke med Scolithos og oligocæne Limonit sandsten.

Billedet til højre viser spor fra bølgeslag i en sten ved Kirstenebjerg Skov - et lille stykke forstenet havbund med de karakteristiske riller i sand når bølger ruller ind mod kysten og danner revler. Stenen er transporteret med isen hele vejen fra Sverige eller Bornholm, og brækket i to dele på stedet der hvor den er endt. Hen over den store del er et spor fra et ikke nærmere bestembart dyr.

1985: Claus HEILMANN-CLAUSEN, Ole Bjørslev NIELSEN and Flemming GERSNER, Lithostratigraphy and depositional environments in the Upper Paleocene and Eocene of Denmark.

2018: Gravesen, Palle: Fossiler i Nordvesteuropa, Gyldendal A/S, København

2021: Jesper Milàn og Lykke Bianca: FOSSILER LANGS STRANDEN: Koustrup &Co.