MyFossils

Holtug kridtbrud var tidligere et aktivt brud, hvor over 100 mand var ansat til brydning af kalk og kridt. I det dybe brud blev der gravet kridt, som blev anvendt som fyldstof i gummiproduktionen på Codan Gummifabrik i Køge. I det højere beliggende brud blev der gravet kalk (bryozokalk), som blev brugt til jordforbedring. I dag er de to brud næsten fuldstændigt tilgroet og kun få (klint-)profiler står tilbage som vidnesbyrd om tidligere tiders brydningsaktivitet. Indsamling af fossiler er dog stadig muligt i lag fra skrivekridtet og de yngrekalkaflejringer fra Danien-tiden.

I det dybe brud kan man visse steder stadig se grænsen mellem skrivekridt fra Kridttiden (Maastrichtien) og bryozokalk fra Tertiærtiden (Danien) markeret ved pilen. Nederst i profilet er blottet 6-8 meter blødt skrivekridt med vekslende indhold af større fossiler. Skrivekridtet afsluttes med en 20-30 cm hærdninshorisont (hærdnet skrivekridt), hvor især rester af snegle, muslinger og ammonitter (Scaphites og Baculites) er bevarede som aftryk. Endvidere forekommer irregulære søpindsvin (Galerites og Conolus) almindeligt, samt de karakteristiske kølleformede pigge af det regulæresøpindsvin Tylocidaris baltica. Over hærdningslaget følger et få centimeter tyndt lag af fiskeler (der markerer grænsen mellem kridt og Tertiær-perioden) efterfulgt af en ny hærdningshorisont (Cerithiumkalk) og bryozokalk fra Danien.
Holtug kridtbrud er et EU-habitatsområde med et bevaringsværdigt dyre- og planteliv.

2013 Palle Gravesen & Sten Lennart Jakobsen: Skrivekridtets Fossiler: GYLDENDAL A/S

2021 Jesper Milàn og Lykke Bianca: FOSSILER LANGS STRANDEN: Koustrup &Co.