MyFossils

Luk Ivö klack
Ivö klack Profil i Ivö klack Ivö klack ligger på nordspidsen af Ivö midt i Ivösøen. Adgang til øen foregår med en wiretrukket færge, der sejler fra tidlig morgen til sen aften - i noget nær fast pendulfart. Man behøver ikke at frygte ventetid ved færgen. Øen har to campingpladser med mulighed for at leje hytter på den nærmest færgen. Den anden er en caravanclub.

Udsigt over Ivö klack

Ivö klack i maj. Vandet i forgrunden er ikke Ivösøen, men bunden af graven.

Ivö klack, som lokalitet, er unik på grund af sin beliggenhed på kysten af Nordsøbassinet i Øvre Kridt. Man kan bogstavligt talt stå med det ene ben på land og det andet i Kridthavet. Bølgerne har stået direkte ind mod klippekysten og skallerne fra den tids dyr er bundfældet i ly af blokke af granit som man ser det idag bag høfter og anden form for kystsikring.
Vanddybden har selvfølgelig varieret over hele perioden, men der kan findes skaldyrsbevoksninger på selve grundfjeldet så man med sikkerhed kan vide, at punktet har ligget under vand. Der kan også findes løse blokke med skaldyrsbevoksninger, som dermed indikerer, at blokken må have ligget helt eller delvist beskyttet, da en skaldyrsbeboksning på en løs blok ikke ville overleve ret længe i en skærgårdsbrænding.

Grafik af skalgruskalken Lokaliteten kræver hårdt fysisk arbejde. Der ligger ikke meget i overfladen, der er vasket fri af regnen. Vil man have noget med hjem skal der graves.
Man vælger sig en sten et sted hvor der er et godt plateau at sidde på og hvor opgravet materiale kan anbringes. Man graver bagved stenen - i læsiden for bølgen så at sige. Løst materiale kan soldes, - sammenkittet materiale kan bearbejdes med pneumatisk pen eller andet præparationsværktøj. Det bedst bevarede materiale ligger bagved eller imellem de store sten hvor brændingen ikke har kunnet nå det. Der er ikke nogen endegyldig opskrift på succes; - man fornemmer hurtigt om man graver et godt sted.

Råstofudvindingen er stoppet for længe siden, og naturgenopretning er langt fremskreden. På trods af den magre jord, trives de vilde planter og mosser udmærket omend de er meget sårbare. Den lyse skalgruskalk er meget tydelig i lang tid efter der har været gravet, så naturgenopretning er også at dække hullet til igen før man forlader det.
Som det fremgår af billederne er Ivö meget smuk. Men desværre er det ikke kun idyl.
I området Nordøst for stien (yderst til højre på billederne foroven) står træerne tæt. Her stortrives det, formentlig, farligste dyr i vor verdensdel - skovflåten. Det anbefales at medbringe remedier til at fjerne tæger med.

Netop i det farlige område er det muligt at gøre gode fund i materiale som andre har gravet op og blot efterladt. Det er bare at samle op, hvad regnen har vasket rent.


Referencer og Litteratur 2018 Gravesen, Palle: Fossiler i Nordvesteuropa, Gyldendal A/S, København - s. 402