MyFossils

Af   Mogens R. Madsen

Blotninger af eocæne aflejringer strækker sig i et smalt bånd fra NV (Thy/Mors) til SØ (Lolland/Fehmarn). Det inddeles fra bunden i Røsnæs Ler Formationen (R1-R6), Lillebælt Ler Formationen (L1-L6) og afsluttes øverst af Søvind Mergel Formationen med skarpe veldefinerede grænser til både Palæocæn nederst og Oligocæn øverst.
Røsnæs Ler og Lillebælt Ler er meget finkornet, hvor de hyppigst forekommende lermineraler er smectit, illit og kaolinit, men i modsætning til Røsnæs Ler så er Lillebælt Ler kalkfrit. Leret betegnes under et "det plastiske ler" på grund af udskridningerne i de kystnære klinter hvor det går i dagen. Den største danske samlede lagserie fra Paleogenet ses i klinten ved Albæk Hoved på nordsiden af Vejle Fjord. Her ses, fra bunden, blotning af Holmehus Formationen (Paleocæn), Røsnæs Ler Fm. (R1-R6) og Lillebælt Ler Fm. (L1-L4).

Lillebælt Leret på Trelde Næs er repræsenteret ved L2-L6. Lagene L2-L4 kendes typisk ved sporadiske foldninger i små klinter som følge af istektonik. Her optræder smectit, illit og kaolinit i lige store mængder.
I L2 findes 4 sorte lag, der består af sammenkittet organisk materiale. Det er hovedsageligt hårde dele fra mindre fisk, f. eks. knogler, tænder, ryghvirvler og skæl. Den høje bevaringsgrad af materialet vidner om perioder med iltfrie bundforhold og leder uvilkårligt tanken hen på vore dages iltsvind - "ligtæppe". I tørret tilstand kan leret adskilles i flager med et gult pulverlignende lag imellem - formentlig svovl.
Afsætningen af Lillebælt Leret begyndte nær slutningen af Ypresien og fortsatte et stykke ind i Lutetien.

Lagene L5-L6, der langt overvejende består af smectit, er repræsenteret ved de store udskridninger, der med rette har givet Lillebælt Leret tilnavnet ”det plastiske ler”.
Over L6 afsluttes det eocæne med Søvind Mergel Formationen. Den minder i sin sammensætning meget om L5-L6 med lidt mindre smectit og lidt mere kaolinit. Den har til gengæld et indhold af kalk på over 20 %. Der kendes en lille blotning af Søvind Mergel på Trelde Næs.

Lillebælt Leret blev tidligere betragtet som fattigt på fossiler, og det er også i en vis forstand relevant, hvis lokaliteten sammenlignes direkte med andre eocæne lokaliteter, f. eks. London Leret på Sheppey. Lillebælt Leret adskiller sig dog væsentligt fra London Leret på flere punkter:

1. London Leret er en anelse ældre end Lillebælt Leret, men med en overlapning.
2. London Leret er afsat på lavt kystnært vand, hvor Lillebælt Leret er afsat på væsentlig større dybde.

På trods af den lille forskel i tid, er faunaen i Lillebælt Leret tidligere blevet direkte sammenlignet med faunaen i London Leret på grund af den tidsmæssige overlapning og den trods alt begrænsede fysiske afstand. Dette har dog vist sig at være en meget forhastet konklusion.

Bevaringsgraden af fossilerne er væsentlig ringere på Trelde Næs end f. eks. på Sheppey. Mollusker med skaller af aragonit er normalt kun bevaret som aftryk og det samme gør sig gældende for otolither. Der er dog fundet otolither i rallet på stranden.

På Trelde Næs findes deciderede pyritbælter med mange søliljestilke, men også mollusker bevaret som kerner. Mange af disse kerner består af særdeles ustabil grøn pyrit, med smitsom svovlpest til følge. Otolither kendes ikke som pyritkerner på Trelde Næs. De mange frugter i ustabil pyrit, der kendes fra Sheppey (og Fehmarn), findes heller ikke på Trelde Næs.
Konkretioner i mangancarbonat findes ofte med knogler i en rødbrun pyrit, der virker meget stabil så længe det holdes i et tørt miljø.

Bundfaunaen antyder en blød, siltet karakter med orme, muslinger, søliljer og enkeltkoraller. Derimod kendes der ikke til fund af egentlig revdannende koraller.
Lokaliteten er også kendt for sine mange sporfossiler med karakteristika og detaljer bevaret intakt. Der er tale om både bløddyr og krebsdyr.

De seneste års studier af samleres fund viser også en, om end beskeden, så alligevel varieret fauna med relativt mange nye arter. Dette set i forhold til fysisk afstand til andre mere velbeskrevne lokaliteter. Her kan nævnes krabber (Joe H. Collins and Sten L. Jakobsen, 2003), stomatopoder (ikke publiceret), mollusker (ikke publiceret). I skrivende stund er fundet over 70 arter af mollusker.
Frit svømmende i højere vandlag kan nævnes nautiler, sværdfisk, barracudaer, hajer og rokker.

Da ingen noduler er fundet in situ er det umuligt at sige hvilke lag de kommer fra og dermed deres eksakte alder. Alle noduler og gravegange er fundet på stranden hovedsagelig i vandkanten under daglig højvande. Der er en tendens til mange noduler efter en kraftig Nordøsten vind (10-15 m/s) i flere uger. Det kunne tyde på at noduler og gravegange kommer udefra, d. v. s. gnavet fri i brændingen.

1985 Claus HEILMANN-CLAUSEN, Ole Bjørslev NIELSEN and Flemming GERSNER, Lithostratigraphy and depositional environments in the Upper Paleocene and Eocene of Denmark.

2003 Joe S. COLLINS and Sten JAKOBSEN, New crabs (Crustacea, Decapoda) from the Eocene (Ypresian/Lutetian) Lillebælt Clay Formation of Jutland, Denmark.

2007 Werner SCHWARZHANS, Otoliths from casts from the Eocene Lillebælt Clay Formation of Trelde Næs near Fredericia (Denmark), with remarks on the diet of stomatopods.

2007 Arie W. JANSSEN, Kai Ingemann SCHNETLER & Claus HEILMANN-CLAUSEN, Notes on the systematics, morphology and biostratigraphy of fossil holoplanktonic Mollusca. Pteropods (Gastropoda, Euthecosomata) from the Eocene Lillebaelt Clay Formation (Denmark, Jylland).

2011 Kai Ingemann SCHNETLER & Claus HEILMANN-CLAUSEN, The molluscan fauna of the Eocene Lillebælt Clay, Denmark.