MyFossils

Luk Prækambrium
Prækambrium - for 542 år siden 
Jorden uden vand

Illustration af Verner Hancke © 1

Af   Peter Tang Mortensen og Mogens R. Madsen

Jordens alder er ca. 4,6 milliarder år, og tiden indtil for 542 millioner år siden kaldes Prækambrium. Det meste er grundfjeld af granit og gnejs, der er det danske landskabs fundament, hvorpå sedimenter fra mange tidsperioder hviler. I vores område i Sydskandinavien er grundfjeldet mellem 1,0 og 1,8 milliarder år gammelt.
Efter en kraftig byge i nogle århundreder kunne livet opstå i ur-havet.

Jorden med vand

Illustration af Verner Hancke © 1

Fra slutningen af Prækambrium til Kridt var flere kontinentalplader samlet i et stort superkontinent, Gondwana. Det bestod af Sydamerika, Afrika, Den Arabiske Halvø, Madagaskar, Indien, Australien og Antarktis, og er opkaldt efter det indiske landskab Gondwana.
Prækambrium opdeles i to tidsperioder (æoner), Arkæikum og Proterozoikum.


Arkæikum - for 3.8 mia. siden 
Livets hovedgrene - planter og dyr

Illustration af
Verner Hancke © 1


Arkæikum er den tidligste del af Prækambrium hvorfra der kendes de ældste livsformer eller spor af liv. I nogle af de ældste klipper, der er fundet ved Isua nær Nuuk, Grønland, og dateret til ca. 3.8 mia. år før nu, er der fundet kulpartikler med et isotopforhold der indikerer at de har indået i biologiske processer. Livet bestod dengang af bakterieformer - alle encellede, som cyanobakterier og arkebakterier - der har været med til at forme jorden og dens atmosfære. Perioden afsluttes med overgangen til Proterozoikum 2.5 mia. år før nu.

Se algerne - starten på planteriget.

Du kan finde mere viden om klipperne ved Isua med  

Proterozoikum - for 2.5 mia. siden 

Proterozoikum er den geologiske tidsalder der efterfølger Arkæikum 2.5 mia. før nu og afslutter Prækambrium ved overgangen til Kambrium for ca. 542 mio. år siden. Det er den tidsalder, hvor flercellede organismer bliver almindelige, dog efter en periode hvor jorden menes at have været nedkølet og indhyldet i kilometertyk is fra pol til pol, Snowball Earth. Kontinenterne var dengang samlet i ét superkontinent, Rodinia, omkring ækvator indtil opbruddet omkring 600 mio. år før nu. Det en-cellede liv overlevede en eller flere perioder med nedisning, og har kunnet udvikle sig i stadig mere kompleksitet.

Du kan finde mere viden om Volvox med  
Livet fra encellet til flercellet

Illustration af
Verner Hancke © 1

De encellede fotosyntetiserende organismer var godt igang med at producere ilt der forbandt sig med jernet, der fandtes frit opløst i havet. Det bundfællede sig i tynde rustrøde lag af jernoxider som vækstringe, f. eks. hæmatit, adskildt af siliciummineraler, som f. eks. kvarts. Den fine lagdeling har været årstidsbestemt som det ses i dag med algeopblomstring om sommeren. På lignende vis har cyanobakterierne produceret mest ilt når solen stod højt. Sådanne jernforekomster betegnes båndet jernmalm og kendes fra mange steder i verden under betegnelsen banded iron formation, BIF. De kan udgøre flere hundrede meter i tykkelse.

I den seneste del af Proterozoicum var allerede udviklet komplekse organismer, f. eks. Ediacara-faunaen fra 600-542 mio. før nu ved grænsen til Kambrium.

Urhavet i Prækambrium

Illustration af Claus Deleuran © 2

En tegning af Claus Deleurans fra "Illustreret Danmarkshistorie" viser ur-havet med lidt sporadisk landkending i den seneste mia. år af Prækambrium. Landet var stadig goldt, da livet endnu ikke var gået på land.

Du kan finde mere viden om superkontinentet Rodinia med  

Referencer og Litteratur

1967 Kai Petersen: Fortidsdyr i farver: Politikens forlag 1

1987 Claus Deleuran: Illustreret Danmarks•Historie for Folket: Ekstra Bladet forlag 2

2006 Jørn Madsen: Livets udvikling: Gyldendal